Reader's Review - Stephen King (Dolores Claiborne)

Click to buy this book at SAXO.com

It is widely known that women talks a lot. It's a most unpleasant experience when they just let their mouth run and just talk nonsense. But once in a while, some women actually have something to say. In fact they are interesting, not just to talk to, but also to listen to. Dolores Claiborne belong definitely to this latter category.

She is sixty-six years old, and she has lived most of her life, for better or worse. Some might argue that it is mostly for the worse, but that's life after all, right? Nevertheless, Dolores has not lost the courage - although there have certainly been times when she's balanced perilously close to the brink.

Dolores Claiborne is a true fighter that does not go out of the way to do what needs to be done, when the circumstances of life requires it of her. And it is because of that, that she's now sitting at the local police station to make a statement. A statement we are allowed to withness from start to finish.

The book is a stroke of genius. Absolutely nothing less than a stroke of genius. It is the first time that I have read a book that did not contain chapters or sections. It is one long monologue from a woman who is suspected of having committed one murder, but have come to confess another.

The plot is brilliant in its simplicity and Dolores Claiborne's explanation unfolds like a flower of varying beauty. By this book, Stephen King confirms that nothing in this world is only black or white. The story is written with such ease and elegance that I can not help but envy Stephen King for his unique writing talent and resourcefulness.

It is flippant to write a book as a monologue, while being able to keep his readers hooked from start to finish. Dolores Claiborne has something to say, but it's Stephen King that makes it all happen.

'Dolores Claiborne' may at first seem trivial and uninteresting compared Stephen King's other works, but make no mistake: This is a textbook example of excellent writing-skill and should be read closely by everyone who wants to be an successful author.

Boganmeldelse - Anne Lise Marstrand Jørgensen (Hvad man ikke ved)

Klik for at købe bogen hos SAXO

Dear reader. I have chosen to write this review in Danish since this book has not been translated to English.

Jeg ved faktisk ikke om jeg syntes om bogen 'Hvad man ikke ved'. Jeg mener, jeg ved godt hvad jeg mener om bogen. Jeg ved bare ikke om jeg bryder mig om indholdet.

Bogen beskriver en familie som går fuldstændig i opløsning, efterhånden som den seksuelle frigørelse gør sit larmende indtog. Man følger hvordan en almindelig, kedelig forstadsfamilie med sikre rammer, i løbet af kort tid forvandles til et kaos af ukontrollerede følelser og hvor selvrealisering pludselig bliver det mantra, hele deres frustrerede tilværelse drejer omkring.

Det er altid interessant at betragte andre mennesker gå i opløsning og se deres tilværelse falde fra hinanden, bid for bid. Alligevel er jeg lidt i tvivl om, hvem denne bog henvender sig til. Et langt stykke inde i historien, var jeg faktisk i tvivl om, hvilken retning historien tog. Jeg ledte desperat efter ledetråde, der kunne fortælle om jeg var ved at læse krimi, et drama, en lummmerroman eller stykke samtidshistorie.

Uden at røbe noget om romanens indhold eller højdepunkter, opstår der, et stykke inde i historien, en situation som for en stund fik mig til at håbe på at det var en krimi jeg havde fået fat i. Ikke nogen stor krimi. Bare en lille én. Jeg ved ikke om jeg blev skuffet, da jeg efter et stykke tid måtte konkludere, at det var det så ikke. Der sker en del amoralske og tvivlsomme ting i bogen, men intet af det er virkeligt kriminelt.

Var det så et drama? Ja, ganske afgjort. Selv om jeg i perioder havde store problemer med at finde ud af, hvor Anne Lise Marstrand Jørgensen ville hen med sin historie, så afdækkedes det ene drama efter det andet. Nogle var ganske interessante, mens andre var fuldstændig ligegyldige.

Bogen indeholder en del erotiske passager. Sproget er direkte og beskrivelserne uden megen omsvøb. Kan bogen så falde ind under betegnelsen 'lummerroman'? Egentlig ikke. Dertil er de seksuelle scener alt for spredte, om end sex fylder meget i denne bog.

Den beskrivelse der, efter min mening, passer bedst på 'Hvad man ikke ved', må være, at den er et stykke samtidshistorie fra perioden hvor den seksuelle frihed begyndte at slå revner i det etablerede samfund.

Jeg tror nok at jeg kan lide bogen. Den fanger én, og spørgsmålet omkring de enkelte hovedpersoners skæbne gør, at man er nødt til at læse den til ende. I mine øjne har 'Hvad man ikke ved' helt afgjort sine samfundsmæssige og litterære kvaliteter. For eksempel synes jeg godt om den måde, hvorpå Anne Lise Marstrand Jørgensen beskriver de menneskelige omkostninger der er, når én i familien ønsker at realisere sig selv – uanset omkostningerne for resten af familien. Det store spørgsmål er blot: Hvem henvender bogen sig til?

Jeg kender en del læsere, som nok gerne ville læse bogen, men som vil blive skræmt bort af de meget detaljerede erotiske scener. På den anden side vil bogen aldrig blive et oplagt valg for dem der ønsker at læse en erotisk roman. Dertil er der for stor afstand mellem de seksuelle udskejelser.

Min vurdering er derfor at Anne LiseMarstrand Jørgensen har sat sig mellem to stole. Ingen af stolene er væltet og hun har ikke slået sig slemt, men det er trods alt et ubekvemt sted at befinde sig.

Reader's Review - Majok Tulba (Beneath The Darkening Sky)

Click to buy the book at SAXO

On 18 September 2013, the 18 -year-old Somalian man, Ahmed Omar Mohamed, was sentence six years in prison for raping a 10-year-old girl in Herning, Denmark. Despite the grave circumstances of the case, the court did not consider it appropriate to expel the offender of the country after serving the six years in prison.

There was demonstrations in front of the courthouse and all the news media wrote articles and reported from the trial. I do not think there was a single Dane who didn't had an opinion on that kind of callous and brutal assault, that was committed by this young man. But in the midst of our excitement over the crime, there was certainly some people who did not pay attention to the fact, that Ahmed Omar Mohamed, had been a child soldier in an al-Qaeda group in Somalia.

Maybe our view of this young man would have been a little more nuanced, if we knew about his horrific background. And maybe a fewer Danes had yelled so loud if they only knew what he had suffered as a child soldier.

My views on this case has certainly changed significantly after I've read 'Beneath The Darkening Sky' by Majok Tulba.

It is a most unpleasant book that brings the reader into a world of murder, rape and cruelty to an extent you hardly comprise. Majok Tulba describes Obinna, an 11-year-old Sudanese boy, who is forced to witness his village is destroyed by the rebel army. He attends how his own father is brutally slaughtered. And after worth, he and his older brother are forced to follow the rebels back to their camp to serve 'the just cause'.

The cruelty that Obinna experiences on his own body and at the same time sees around him, forces him to mature in a very short time. The transformation from an innocent and naive boy to a bloodthirsty and cruel child soldier occurs in no time. Not because he wants to change. He just want to survive. And in the rebel army you only survive as long as the general believes in your potential as a loyal soldier. So Obinna does what he is ordered to do, and displaces its own dreams and personality traits.

'Beneath The Darkening Sky' is a book that really gets under your skin. It's unbelievable that people are able to show such a callous and diabolical evil against another fellow human being. But this is actually happening around us! It happens right now - while you're reading these words! That's why this book is highly significant.

There is no excuse for what Ahmed Omar Mohamed did to that 10-year-old girl. But after reading 'Beneath The Darkening Sky', his deeds are at least explainable. No one can live as a child soldier and remain a full, harmonious and rational thinking human being. That is the horrible and heartbreaking truth!

Reader's Review - James Patterson (Along Came A Spider)

Click to buy the book at SAXO.com

People with various forms of mental deviations have always intrigued me. To be quite honest, it's probably their unpredictable and uncontrollable behavior that catches my interest. Such a man exists in James Patterson's novel 'Along Came A Spider'.

Gary Murphy is a loving father who celebrates his kids birthday and takes care of his job as a teacher. But he is more than that. He is one of America's biggest mass murderers with over twohundred lives on his conscience. He's just not aware of it. Or ... is he?

James Patterson gives us a detailed insight into this persons mental disorder and psychopathic behavior. But he does more than that. He pulls you into his web of hidden agendas and intrigues in a way, that you'll eventually find it difficult to find what's really going on in the story.

How good is the literary quality in the novel? The plot is extremely complex but, despite the many details, the book is by no means too long or tedious. Actually, there are passages in the book where I wished for a greater amount of details. Gary Murphy is such a complex personality, and his thoughts and acts are so interesting, that I would have liked to have a deeper insight into his life and whereabouts.

James Patterson is no doubt a talented writer and his choice of theme catches me. Still, I can not surrender unconditionally to his universe. In some ways I feel the lack of consistency and depth. The focal point of the story, the kidnapping of two young children, is swift and although it is a crime that haunts the rest of the book, it seems as if the story changes direction and there were times where I was a little unsure of where the story was heading. In my view, the plot lacks edge and personalization. Sorry, but that's how I feel after reading 'Along Came A Spider'.

Boganmeldelse - A.J. Kazinski (Den Sidste Gode Mand)

Klik for at købe bogen på SAXO.com

Dear reader. I have chosen to write this review in Danish since this book has not yet been translated to English.

Da jeg havde læst 'En Hellig Alliance' stod det klart for mig, at jeg her havde fundet et forfatterpar, som virkelig var i stand til at levere en historie af usædvanlig høj kvalitet. Spørgsmålet var blot, om det var en enlig svale, eller om deres tidligere bøger var lige så velskrevne og spændende som deres seneste udgivelse.

Et fælles træk for 'En Hellig Alliance' og 'Den Sidste Gode Mand' er, at Kazinski bygger deres romaner på fakta, begivenheder eller overleveringer, som findes i verden omkring os. Det er rundt om disse oplysninger, at Kazinski derpå spinder deres fiktive net. Jeg er vild med den type romaner! Hele vejen igennem bogen må man spørge sig selv: Hvor stopper virkeligheden og hvor begynder fiktionen?

Mens 'En Hellig Alliance' var en halvpolitisk roman, er 'Den Sidste Gode Mand' en krimi der kredser om overnaturlige og uforklarlige fænomener. Jødiske overleveringer beretter, at der til alle tider vil være seksogtredive gode mennesker til at våge over menneskeheden. Dør alle seksogtredive, vil verden gå under. Nu er nogen begyndt at myrde disse gode mennesker. Rundt om på jorden indrapporteres der om mennesker, som er døde uden påviselig grund og som alle har et sært mærke på deres ryg på dødstidspunktet. Niels Bentzon er politimand i Danmark og bliver ved et tilfælde involveret i jagten på den ukendte morder, inden denne får held til at myrde de sidste to gode mennesker på jorden.

Historien lyder måske søgt, men jeg kan garantere at den holder hele vejen. Efterhånden som situationen spidser til, sidder man længere og længer ude på kanten af stolen. Dette er en bog som burde filmatiseres.

En ting jeg må nævne, er afslutningen. Ofte har end-of-the-world historier meget vanskeligt ved at aflevere en troværdig afslutning. Jorden kan jo ikke være gået under – vi er her jo endnu!?! Men Kazinski formår at afslutte 'Den Sidste Gode Mand' på en måde, der både er elegant og troværdig.

Historien er helstøbt, underholdende og intens i en sådan grad, at jeg har nemt ved at tilgive de fejl som korrekturlæsningen inden udgivelsen ellers burde have fundet og rettet. Alt hvad jeg har læst af A.J. Kazinski har været over den gennemsnitlige skandinaviske standard, og jeg ser med spændt forventning frem til at lade mig underholde af denne enestående forfatterduo i fremtiden.

Boganmeldelse - Thomas Rathsack (Sort daggry)

Køb bogen på SAXO.com

Dear reader. I have chosen to write this review in Danish since this book has not yet been translated to English.

Jeg er lige blevet færdig med 'Sortdaggry'. Thomas Rathsack er uden tvivl en dygtig og erfaren jægersoldat. Men er han også en talentfuld forfatter?

Svaret må være et ubetinget 'Ja'! Det er ganske få minutter siden jeg vendte den sidste side i 'Sort daggry', og med bogen i frisk erindring, kan jeg kun sige, at jeg i den grad følte mig underholdt fra start til slut.

Jeg kan godt blive lidt træt i ansigtet når forfattere koger supper på Al Qaida og den allestedsnærværende terrortrussel. Jeg kan godt blive lidt trist over det stereotype billede der ofte bliver tegnet af mennesker fra mellemøsten og Afrika. Det kunne være interessant, hvis der en dag dukker en amerikansk eller nordeuropæisk forfatter op, som tør fortælle en historie med modsat fortegn. Af den grund frygtede jeg lidt at skulle igennem 328 sider med vestlig propaganda og militær indoktrinering. Lykkeligvis var det ikke tilfældet!

'Sort daggry' handler om en bioterrortrussel, som en lille gruppe danske jægersoldater skal nå at afværge før dommedagsuret slår tolv. Thomas Rathsack i stand til både at sætte sig ind i den beskrevne situation og formidle historien til os, læsere, på en letforståelig og fængende måde.

Hele plottet og skrivestilen vidner om at forfatteren er en handlingens mand. Der findes ikke et eneste tidspunkt i bogen, hvor historien trækkes i langdrag. Forfatteren springer fra den ene handlingsmættede begivenhed til den anden. Intet unødigt fyld. Er der ikke noget interessant at fortælle, bliver det udeladt. Jeg sad bogstavelig talt med tilbageholdt åndedræt og måtte tvinge mig til at sætte min læsehastighed ned. 'Sort daggry' er SPÆNDENDE og MEDRIVENDE. Jeg kan ikke sige noget som helst negativt om bogen. Det er en actionfilm på papir. Den er velskrevet og afspejler et indgående kendskab til militære operationer. Forfatteren bruger professionelle udtryk uden at at overdrive det og undgår derved at tale hen over hovedet på læseren. Skulle der være udtryk man som civilist ikke helt forstår, er der en ordforklaring bagerst i bogen som man kan ajourføre sig med.

Jeg ser frem til Thomas Rathsack's næste bøger og håber at han er i stand til at opretholde den gode stil. Min eneste bekymring er, om forfatteren er i stand til at forny sig. Hvis læserskaren skal fastholdes er det ikke nok at skifte fjende og lokaliteter ud. Hver ny historie må indeholde noget originalt og anderledes i forhold til de forrige. Thomas Rathsack er en talentfuld historiefortæller. Jeg håber at han også vil vise sig at være en talentfuld historieskaber.

Jægersoldaten Michael Plessner mister nogle kammerater under missionen. Forfatteren Thomas Rathsack fuldførte sin mission uden at miste sine læsere på noget tidspunkt.

Mission completed!

Boganmeldelse - Annika von Holdt (Pantomime)

Køb bogen hos SAXO.com

(This book has not been translated to English, and that is really a shame. If you ever come across a book by Annika von Holdt, do not let the chance pass you by. You will get an experience out of the ordinary.)

Mine forventninger til denne bog var skyhøje, efter at jeg havde læst 'Sov Som De Døde'. Jeg bliver aldrig træt af at tale om den bog. Den var exceptionelt god. Så da jeg skulle begynde på 'Pantomime', var der to grunde til at jeg tøvede et øjeblik.

For det første var jeg bange for at blive skuffet. Hvordan skulle Annika von Holdt kunne holde den samme høje standard? Det var næsten en urimelig forventning at stille til hende.

For det andet: Hvis bogen var så god som jeg forventede, ville hver side bringe mig nærmere bogens slutning. Og hvis 'Pantomime' holdt samme høje standard som 'Sov SomDe Døde' taler vi om en historie, som jeg ville ønske skulle fortsætte i det uendelige.

Lad det være sagt med det samme: 'Pantomime' levede afgjort op til mine forventninger. Annika vonHoldt skriver som en (ond) drøm. Mens 'Sov Som De Døde' er en meget fysisk og pågående thriller, skal gyset i 'Pantomime' findes i det psykologiske, om end der afgjort er passager i bogen hvor gyset er yders virkeligt og konkret.

Annika's store styrke ligger i hendes skrivestil. Hendes sætningskonstruktioner er i sig selv et mesterværk. Hun må være et interessant menneske at tale med, i betragtning af den sproglige finesse hun lægger for dagen i sine bøger. Hendes brug af metaforer er fantastisk effektfuldt. I mine øjne er Annika von Holdt en overset sproglig begavelse, som mange forfattere burde nærlæse og studere grundigt. Her har vi en forfatter som er i stand til at tryllebinde sine læsere fra første sætning.

Plottet i 'Pantomime' er yderst subtilt og selv om historien er meget ligetil i sin handling, ligger det virkelige plot på et helt andet og langt mere udspekuleret niveau. Dette er ikke en bog, hvor du kan gætte dig til løsningen. Og skulle du mod forventning gennemskue den umiddelbare problemstilling, garanterer jeg dig for, at du alligevel bliver overrasket til sidst.

'Pantomime' er en bog som forfatteren tydeligvis har lagt megen tid og hjerneaktivitet i. Det er en bog der lykkes hele vejen igennem. Annika von Holdt fortjener en langt større anerkendelse end hun har fået indtil nu, og det undrer mig at hendes bøger endnu ikke har fundet vej til det engelsk-sprogede bogmarked.

For mit vedkommende ser jeg frem til at læse alle Annika von Holdt's øvrige bøger. Hun er en ægte perle mellem boghavets litterære skaller.

Boganmeldelse - Jussi Adler-Olsen (Journal 64)

Køb bogen hos SAXO.com

Dear reader. I have chosen to write this review in Danish since this book has not yet been translated to English.
 

Som det fremgår af min sidsteanmeldelse af Jussi Adler-Olsen's 'Flaskepost fra P', var mit forhold til Afdeling Q-serien blevet temmelig anstrengt. 'Kvinden i buret' var rigtig god, 'Fasandræberne' holdt ikke helt samme standard, selv om den bestemt var underholdende og spændende. Med 'Flaskepost fraP' kom Jussi Adler-Olsen helt ned på bunden og skrabede dybt. Så dybt at jeg personligt tvivlede på om Afdeling Q overhovedet havde mere at byde på og om det allerede i tredje bind var lykkedes Carl Mørk at blive pensioneret og glemt. Bogen manglede kant og researchen var ikke-eksisterende.

Og dog besluttede jeg at give serien endnu en chance. Jeg er vild med Carl Mørk, Rosa og Assad, så mit håb var at Jussi havde fået inspirationen tilbage og ville lade dette fantastiske trekløver komme til sin ret. Og denne gang blev jeg afgjort ikke skuffet!!!

I korte træk handler 'Journal 64' om kvindehjemmet på Sprogø og de fysiske og psykiske overgreb der fandt sted der. Bogen centrerer også om højreorienterede ideologier, der støtter darwinismens lov om at den stærkeste har ret til at herske over de svage.

Jussi Adler-Olsen bygger et genialt og yderst komplekst plot op gennem bogen. Og selv om handlingen skifter mellem tre forskellige tidsperioder, er historien strømlinet og sammenhængende. 'Journal 64' er en rigtig pageturner. Siderne vender næsten sig selv og man suges med af historiens intense handling.

Noget jeg rigtig godt kan lide ved 'Journal 64', er at humoren er vendt tilbage til historien. Det er beundringsværdigt at Jussi evner at skrive en bog som i den grad er i stand til at favne både tragedie, spænding og humor uden at disse elementer påvirker hinanden i negativ retning. Samtidig med at hele Afdeling Q ligger underdrejet af en slem omgang detaljerig maveinfluenza, kæmpes der med at finde en gruppe forsvundne mennesker, som alle har været i kontakt med kvindehjemmet på Sprogø. Det er paradoksernes bog.

Hvis 'Journal 64' er et varsel om kvaliteten af de kommende bøger i Afdeling Q-serien, så er jeg glad for at jeg ikke forlod serien i utide. Efter at have læst bogen kan jeg ånde lettet op og konstatere at Carl Mørk, Rosa og Assad er tilbage i fineste form. Maveinfluenzaen er en saga blot og trekløveret er stærkere end nogen sinde. Det lover godt!!!

Boganmeldelse - A.J. Kazinski (En Hellig Alliance)

Klik for at købe bogen hos SAXO

Dear reader. I have chosen to write this review in Danish since this book has not yet been translated to English.
 

Der sker noget særligt når to forfattere begynder at skrive sammen. Det skete for Stephen King ogPeter Straub da de skrev 'Talisman' og 'Det sorte hus'. Og det skete for Duglas Preston og Lincoln Child da de skrev deres romaner om agent Pendergast. Der kan nævnes mange andre, men disse forfattere udmærker sig ved deres sublime måde at udnytte hinandens talent på.

Med 'En Hellig Alliance' placerer Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich sig selv i denne eksklusive kategori. Lad mig kort begrunde hvorfor dette forfatterpar, der skriver under pseudonymet A.J Kazinski, bør placeres blandt garvede internationale forfattere:

Normalt bryder jeg mig ikke ret meget om thrillere der foregår i Danmark. Det bliver hurtigt utroligt provinsielt. Spændingen gå meget hurtigt af historien, når forfattere forsøger at opbygge et spændingsmoment omkring steder jeg er godt kendt med og som jeg ikke forbinder med noget som helst dramatisk end sige uhyggeligt. Hvordan kan A.J Kazinski så slippe godt fra at lade deres handling udspille sig omkring Hareskoven, Roskilde Domkirke, Dyrehaven og store dele af det indre København?

Det kan de fordi de geografiske lokaliteter ikke er omdrejningspunktet 'En Hellig Alliance' centrerer omkring. Den virkelige handling foregår i en parallel virkelighed, vi som læsere overhovedet ikke aner noget om. Ingen dansker kan vel sige sig fri for ikke at have overvejet hvad der foregår i kongehuset når den sidste journalist er gået hjem og det sidste kamera er slukket. Hvem er kongehusets venner? Og hvilke tjenester og gentjenester bliver der udvekslet mellem de kongelige og det danske erhvervslivs absolutte spidser?

Vi ved det ikke. Og det er denne usikkerhed der skaber rammen om 'En Hellig Alliance'. Nogle oplysninger i bogen har vi hørt om i dagspressen, mens andre er ukendte. Så hvor går grænsen mellem fiktion og virkelighed? Det er denne tvivl jeg, som læser, gerne vil have afklaret og som driver mig gennem historien mens jeg følger den arbejdsløse journalist, Eva Katz, i hendes søgen efter sandheden om et påstået selvmord i kongehuseets inderkreds. Og det er A.J. Kazinski's nervepirrende plot, der gør at jeg blive revet med og fuldstændig glemmer de velkendte lokaliteters skær af tryghed og hjemlighed.

Der er tale om en yderst intelligent thriller, som læner sig så tæt op af veldokumenterede fakta, at jeg køber hele historien... og, efter sidste side, sidder tilbage med en utilfredsstillet (men behagelig) følelse af, at historien overhovedet ikke er færdig og at langt fra alle spørgsmål er blevet besvaret.

Jeg elsker en åben slutning når den skrives rigtigt, og det er den i 'En Hellige Alliance'. A.J.Kazinski gør stort set alt rigtigt i denne bog. Skulle jeg komme med lidt kritik, vil jeg sige at Eva Katz' konklutioner omkring handlingsforløbet, sidst i bogen, er meget letkøbt og ikke særlig troværdigt. Det er lidt ærgerligt at denne del af historien ikke er blevet bedre gennemarbejdet og lukket af på en mere troværdig måde.

Denne lille parentes ødelagde imidlertid på ingen måde en rigtig god læseoplevelse. Og når alt andet i historien spiller så fint sammen, er denne ugennemtænkte detalje let at tilgive. Jeg følte mig underholdt fra første side, gennem hele handlingsforløbet og helt frem til slutningen som jeg stadig sidder og grubler over.

Inden for meteorologi bruger man i sjældne tilfælde udtrykket 'a perfect storm'. Denne betegnelse dækker over særlige vejrmæssige sammenfald, som tilsammen forstærker hinanden og dermed skaber et ekstraordinært vejrfænomen. Med denne definition i tanke, kan jeg konkludere at 'En HelligAlliance' af A.J. Kazinski må være 'den perfekte thriller'.

Reader's review - Andrew Miller (Pure)

Click to buy the book

'Pure' by Andrew Miller is a book that is difficult to categorize. Maybe it's easier to explain what it's not. It is not a crime. It is not a thriller. It is not a book based on actual historical events. So what's left? I've given it a lot of thought how this book should be described, and my best guess is that it is a historical fiction.

The author describes the area around Les Innocents, which consisted of both a church and its churchyard, which for centuries had accepted the dead of the city. Les Innocents has really existed, and that is what makes the novel historical. The events being described is however pure fiction.

In short, we follow a young engineer named Jean-Baptiste, by whom the King of France has hired to tear down the church and move all the corpses out of town. The young man is dreaming of building bridges, lots of bridges. But as a young engineer, he must be content with the work he once has been offered - even the less attractive jobs.We are allowed to follow him throughout the year it takes him to demolish the church and churchyard. We'll follow his victories, his speculations and his frustration. We'll get insight into the reaction of his surroundings when it is revealed to them what his real mission is about. A fact that brings him friends along with enemies.

Does the book sounds interesting to you? Maybe not. But Andrew Miller is able to maintain the interest of the reader in a way that you just have to read one more page to see how things develop. I assume that the author has tried to use an old-fashioned writing style that suits the story's timeline and environment. The way he constructs the phrases are sometimes incredibly complicated, to a degree that it interferred with my reading speed, because I needed to read the same sentence several times to make it make sense to me. I can not really decide whether it is a nuisance or just an expression of a complete and thoroughly prepared piece of literature. I lean towards the latter, because I have a distinct feeling that I am dealing with a writer who shows pedantic accuracy and who has really put himself into even the smallest details. 

'Pure' provides an amazing and very realistic view of Paris around the year 1785. And if you have just the slightest interest in history, you will find many interesting details to explore. If you are only looking for a stereotype and average book, I will not recommend 'Pure'. As mentioned before, the structure of the sentence and vocabulary of the book makes it sometimes difficult to understand, and that's why the book is not likely to be appreciated for its qualities, if you are not an experienced reader.

'Pure' is not a book I would have chosen myself, and had it not been for this copy to be reviewed,  I would surely have missed a really interesting literary experience.

Boganmeldelse - Therese Philipsen (Tre Små Cyklister)

Klik for at købe bogen

Dear reader. I have chosen to write this review in Danish since this book has not yet been translated to English.

Når en kvindelig forfatter bliver rost til skyerne af Femina, Q og Alt For Damerne, begynder de små røde advarselslamper at blinke i mit maskuline anmelderunivers. Som jeg også tidligere har nævnt, har femikrimier en tendens til at lægge hovedvægten på følelser, parforhold og en detaljerigdom der egentlig er historien ligegyldig. Af den grund var det også med et vist forbehold at jeg satte mig til at læse 'Tre Små Cyklister' af Therese Philipsen.

Lykkeligvis blev den del af min frygt gjort til skamme. Bogen handler i korte træk om en seriemorder, der trækker sit blodige spor gennem det danske sommerland omkring Løkken. Politiassistent Liv Moretti bliver udnævnt til efterforskningsleder – en opgave hun har svært ved at finde sig hjemme i. Hendes egen efterforskningsgruppe er loyale og bakker hende op, mens det lokale politi ser hendes tilstedeværelse som en trussel mod deres enevælde. Det er under disse problematiske arbejdsbetingelser, at hun må forsøge at løse en drabssag der tilsyneladende indeholder flere blindgyder end reelle spor.

'Tre Små Cyklister' er en god historie og der er tydeligvis lagt mange kræfter i at skabe et sindrigt og gennemtænkt plot. Alligevel kan jeg ikke sige mig fri for at sidde med en følelse af, at være blevet præsenteret for en historie der mangler substans.

Therese Philipsen har rigtig gerne villet skrive en 'stor' historie. Og plottet er virkeligt omfangsrigt. Det involverer rigtig mange mistænkte som man skal nå at lære at kende. Og da man endelig bliver klar over hvem morderen er, er hele hans forhistorie, som danner grundlag for hans blodige vendetta, så omfangsrig at den kræver masser af plads for at læseren kan sætte sig ordentligt ind i hans motiver. Det er her kæden efter min mening ryger af. Bogen er på 316 sider, hvilket ikke tilnærmelsesvist er nok til at skabe den dybde som historien både kræver og fortjener.

Der er endnu en ting som irriterer mig grænseløst ved denne bog. Jeg er ikke sikker på hvor stor indflydelse forfatteren har haft på illustrationen på omslaget. I nogle tilfælde bliver denne beslutningsproces overladt til forlaget og grafikeren, så jeg ved ikke hvem der bærer ansvaret for illustrationen på bogomslaget. Under alle omstændigheder bør vedkommende sidde tilbage med røde ører. Bogen indledes med opdagelsen af mordet på tre otteårige drenge der sidst er set cykle ud til en nærliggende plantage – deraf navnet på bogen.

På side 61 og 62 bliver de tre drengecykler fundet i en sø: ”Dykkerne kom i vandet igen. Efter at have gennemsøgt søbunden få meter længere vestpå trak en af dem en grøn drengecykel op af vandet. Kort efter kom en blå og en sort cykel også frem...”

Hvorfor i alverden har man så valgt at illustrere bogen med to røde pigecykler, som tilmed er skrællet for styr og saddel? Hvor svært kan det være, at lave en illustration der svarer til forfatterens historie? Jeg ved godt at mange vil mene at det er en lille ting, som er af mindre eller slet ingen betydning... men det irriterer mig grænseløst at forlaget, grafikeren, eller hvem der nu tager den endelige afgørelse, tydeligvis ikke har læst bogen før beslutningen om bogomslaget er blevet truffet.

Måske er problematikken omkring bogomslagets misvisende illustration meget symptomatisk for selve bogen. Den er fuld af gode intentioner, men fordi der mangler vilje (og måske evne) til at kæle for detaljen, er læseoplevelsen også blevet derefter.

Denne bog gør bestemt ingen skade, den kommer ikke ind under huden på læseren og den vil for mit vedkommende stå som en ligegyldig tankestreg blandt alle de bøger jeg har læst i løbet af sommeren.

Reader's Review - Laura Wright Laroche (Black Woods: Book 1)

Click to buy the book

During my vacation, I've been reading 'Black Woods: Book 1' by Laura Wright Laroche. It was a really exciting experience. 'Black Woods' is a series of several books, the first of which can be downloaded for free from Amazon.com. I was curious about the reading experience, because sometimes the first free book in a series is really just an appetizer without a proper act and ending. Apparently the only intention is to get me hooked and hopefully decide to buy the next volumes in the series. It is fair enough that the authors tries to sell their books, but the desire to buy the next book in the series should hopefully be based on the excitement, the action and the desire to read on, rather than the nagging feeling that you have wasted your time reading an unfinished story and therefore feel compelled to buy the following books to get to the conclution.

Fortunately 'Black Woods: Book 1' does not belong to the last category.

In short, the action takes place in a abandoned mining area in a forest. The mines are closed down long time ago and are now overgrown and desolate. No ... not completely desolated. Something was awakened when the mining companies excavated the mine shafts. Something was released into a world where it did not belong. However, it is not completely free - yet. There are boundaries it cannot pass. These imaginary borders are not visible, and unwary or just ignorant people that does not know of its existence, may accidentally cross that invisible border. And once you have crossed this line, the chance that you're getting back alive, is strongly diminished.

The book is captivating from the first page. The story contains all the classic elements of a good horror story. It is well told. It is action-packed without being forced. And it contains long, uneventful passages where you just sits with bated breath and await the inevitable. In brief, I was entertained throughout the book.

One last thing I want to mention is the ending of the book. The book ends in a way that makes you feel that you have received most of the answers to the problems you are presented to in the book. In this way, 'Black Wood: Book 1' can be read as a standalone novel. The end is sufficiently open that it simultaneously provides for a continuation - and that is a sequel you really would like to read, because what you've read so far has been both exciting and entertaining.

I will give 'Black Wood: Book 1' my best recommendations and as soon as I receive my new tablet, the rest of  the 'Black Wood' series will be among the first books I buy.

Keep up the good work, Laura!

Readers Review - Max Brooks (World War Z)

Click to buy the book

I just had a fantastic reading experience! Can a book about zombies be considered serious? And if it really tries, will it succeed or will it just be a pathetic parody of an already overloaded genre?

When I learned that Max Brooks had chosen to write 'World War Z' as a report from the United Nations Postwar Report, I was a bit disappointed. It sounded complicated and confusing.The book consists of numerous eyewitness accounts which together describes the Zombie War from the first cases, over the large outbreak and comes to an conclusion with the official end of the greatest conflict in human history. Each report is from two to eleven pages long and is shaped like interviews with questions and answers, and sometimes description of the interviewee's emotional reactions. We are presented with statements from doctors, soldiers, finance men and peasants, just to name a few groups. The book is filled with footnotes and references to other reports and literature. There are also explanatory notes when the text includes military abbreviations and medical terms.

Does that sound boring? Maybe, but I can assure all potential readers that 'World War Z', must be one of the most worked through and compelling books in the zombie genre. And the quality goes even further. I have never read a book like this. I deeply admire Max Brooks.The empathy he posses when he describes the people being interviewed, are nothing short of amazing. Not two interviews are alike. The zombie war is illuminated from every conceivable angle. Again and again we must marvel at how the author has thought through the consequences of such an imaginary conflict. The groundwork he has done before he wrote 'World War Z' is so impressive and so enormous that it sometimes may have seemed like a daunting task. All opinions are independent and depicts the war from different geographic, ethnic, political and cultural views. Each country developed their own individual strategies during the conflict. And amidst all these different considerations, there will be references time and again to authorities and reports that have been prepared and made available to other countries, during the war.

Only a few authors have been able to write in such a way, that I have felt a physical need at the end of the book. Peter O'Donnell, Thomas Harris and Stephen King belongs to this small and exclusive club. Today, this trio became a quartet!

If you only want to read a single book throughout 2013 - it has be 'World War Z'.

Boganmeldelse - Jussi Adler-Olsen (Og Hun Takkede Guderne)

Klik for at købe bogen

Dear reader. I have chosen to write this review in Danish since this book has not yet been translated to English.

Når Jussi Adler-Olsen strammer sig an, er han en forfatter i verdensklasse. Når han kører på autopilot, er han en gennemsnitlig forfatter, som ikke tilføjer litteraturen noget særligt. Og med bogen ”Og Hun Takkede Guderne” viser JussiAdler-Olsen os alle sine bedste og stærkeste sider. Her bliver man underholdt fra start til slut. Bogen har to hovedpersoner som i fællesskab bærer hele historien.

Peter de Boer lever af at ødelægge firmaer for sine klienter. Det er ikke en beskæftigelse, der gør ham populær – men den gør ham utrolig rig. Og det bringer ham også i terroristers søgelys, da de øjner en mulighed for at presse ham til at arbejde for sig.

Som Peter de Boer's diametrale modsætning finder vi Nicky Landsaat. En ung kvinde med rødder i Indonesien. Hele hendes opvækst har været præget af en voldelig og fordrukken fader, en forknyt indonesisk mor og en bror og søster som er henholdsvis kriminel og prostitueret. Under disse omstændigheder kunne man vel sige at Nicky's skæbne var fastlagt på forhånd, men hun har tydeligvis andre planer med sit liv. Nicky vil bryde det negative familiemønster. Hun arbejder flittigt og tjener derved selv penge til sin uddannelse. Det er dette gå-på-mod der ved et tilfælde bringer hende i kontakt med Peter de Boer.

”Og Hun Takkede Guderne” er en meget intens bog, der bringer én helt ud på kanten af stolen igen og igen. Jussi Adler-Olsen har skabt en hektisk historie, som hele tiden eskalerer fra ondt til værre. Bogen bærer præg af en fantastisk grundig research. Der er virkelig tale om solidt forfatterhåndværk.

Sædvanligvis vil jeg også gerne nævne nogle mindre gode sider ved bogen, men med ”Og Hun Takkede Guderne” er det simpelt hen ikke muligt. Jeg har efterhånden læst de fleste af Jussi Adler-Olsens bøger og jeg må sige at ”Og Hun TakkedeGuderne” sammen med ”Washington dekretet” må betegnes som hans absolutte perler.

Det kan undre at Jussi Adler-Olsen vil nedlade sig til at skrive bøger som Q-serien. Efterhånden som bøgerne i serien udkommer, virker det mere og mere som om der er gået spekulation i historierne. Personligt må jeg sige at jeg ikke fatter, at et så stort talent som Jussi Adler-Olsen vil bruge energi på at skrive disse krimi-føljetoner, når det er så tydeligt at hans store litterære styrke ligger i de enkeltstående romaner.

Så konklusionen må være: Hvis du skal lære Jussi Adler-Olsen at kende som det store talent har er, vil ”Og Hun Takkede Guderne” være et rigtigt godt sted at starte.