Click to buy the book |
En amerikansk journalist kommer på sport af en europæisk menneskesmuglerliga, der trækker spor helt op til EU's top.
Under sin research forsvinder journalisten sporløst, kort efter at han her sendt sin gravide kone en lille lommebog, med nogle uforståelige notater.
Fast besluttet på at finde ud af hvad der er sket med manden, tager hustruen til Paris for at følge de sparsomme spor og tage hævn over de personer der er ansvarlige over for hendes mands forsvinden...
Ovenstående er i korte træk plottet i Tove Alsterdals debutroman "Kvinderne på stranden". Det kunne have været blevet til en rigtig spændende historie. Alle ingredienserne er til stede, men Tove Alsterdal formår tydeligvis ikke at opretholde spændingsniveauet ret længe af gangen. Bevares, bogen har da sine højdepunkter. Kulminationen, da bagmanden endelig får hvad han fortjener, er rigtig god. Men der er alt, alt for langt mellem højdepunkterne. Det meste af tiden er man lukket inde i hovedet på en frustreret gravid kvinde, der desperat leder efter sin mand. Der er en del parallelhistorier som Tove Alsterdal forsøger at knytte sammen. De virker bare ikke særligt relevante og vedkommende, og er ikke med til at skabe et medrivende plot.
Det virker som om Tove Alsterdal er blevet personligt engageret i den lyssky slavehandel der finder sted i Europa, og at det er det budskab, frem for den gode historie, hun ønsker at få læserne til at tage stilling til. Det er bare ikke godt nok når man tror at man skal underholdes!
"Kvinderne på stranden" kunne have været en god bog. Desværre bekræfter den alle fordommene i forbindelse med en femi-krimi. Som nævnt er det Tove Alserdals debutroman, så det er selvfølgelig i orden at lave nogle mindre fodfejl som debutant. Her er der dog tale om så fundamentale fejl, at det ville kræve en ganske anden forfatter, hvis historien skulle reddes. Tove Alsterdal skriver tydeligvis om kvinder, til kvinder - og alle vi andre må så lede efter den gode, underholdende historie hos andre forfattere.
No comments:
Post a Comment