Reader's Review - Dean Koontz (The Taking)

Click to buy the book

It's always nice to receive a visit from an old beloved friend, just to discover everything is well. That everything is exactly as you expected it to be. That was the feeling I got, when I opened the 'The Taking'  and turned the first pages. Dean Koontz have accompanied me through my life since my youth, and I have most of his books lined up right beside me on the bookshelves in my library. I've spent many hours in the company of his imagination - a company I have truly enjoyed.

Those of you, who have read my reviews for a long time, knows that I really appreciate heavy books because they tend to be more complex and thoroughly prepared. 'The Taking' is only 262 pages long, which made me worry. Would I be able to let myself get caught in the action, with such a short story? The answer is: Absolutely. In particular, because the majority of the story only extends over a single day.

'The Taking' was my bedfellow for a week - and a really good one if I may say so. This book is a real page turner. Dean Koontz has never been into lengthy introductions. The story takes off right from the first page, and 'The Taking' keeps the momentum right to the end. We follows the protagonists, Molly and Niel Sloan, in what well may be humanity's last night on earth. While the world is changing at an alarming rate, Molly and Niel strives to figure out, what is going on and how they can prevent what seems inevitable. The odds are not in their favor and chances for success close to zero.

'The Taking' is a real thriller. The book describes a completely foreign environment, and that's why it's impossible to come to a foregone conclusion. Even with only a few pages left, it was completely impossible to predict the outcome. Dean Koontz writes with his usual elegance and exhibits a unique insight into the human psyche and the way it behaves in stressful situations.

Dean Koontz was my guest for awhile. It was a short visit. Only 262 pages. But I enjoyed every second and I'll welcome him back anytime he finds it convenient.

Reader's Review - Michael Connelly (Void Moon)

Click to buy the book

Freedom! Which one of us does not dream of total freedom? Think of all the possibilities, all the doors that would open for you, if you only had the necessary financial freedom to do as you pleased.

The vast majority of people have long ago depreciated such dreams as unrealistic options. It is quite correct, that only a small group of people are bestowed to live a carefree life without financial speculation. But there is a small, purposeful, or perhaps we should say, desperate group of people, who put the will and the forces behind their desires, hoping that the bloom thin curtain of dreams one day will be pulled aside,revealing the tangible fulfillment of all their hopes.

Cassie Black belongs to this last group. She is driven, not only by a desire for wealth. Her motives are more complex and selfless. That is why, Cassie has returned to Cleopatra Casino, prepared to perform the same kind of coup, that killed her boyfriend years ago. Everything is planned to the smallest detail, only the void moon is not to be controlled. It is the joker in a game of life and death, dreams and nightmares.

Many books covers the subject about robbing a casino in Las Vegas. Not all have been thought out thoroughly, but 'Void Moon' is not among these. The language is simple and accessible, without at any point being childish. The plot is cleverly conceived, without being too complicated. And the cast is sparse but interesting.

This book is in its simplicity, a brilliant piece of craftsmanship. It caught me from the first page and kept me locked up in my chair until the very last page. I can only give 'Void moon' my best recommendations. It is a crime, and the best thing about the book is, that it does not try to pretend to be anything else. To me Michael Connelly was an unknown name until now, but I will definitely look for more books by this eloquent writer, and hope that his other books holds the same high standard.

Boganmeldelse - Kaspar Colling Nielsen (Den danske borgerkrig 2018-24)

Køb bogen - hvis du tør!

Hvad er kriterierne for at få lov til at udgive en bog i dagens Danmark anno 2013? Originalitet? Et godt plot? Eller en velskrevet historie?

De fleste læsere vil sikkert mene at en blanding af ovenstående elementer, er en absolut nødvendighed for at en bog er læseværdig. Den tese har Kasper Colling Nielsen og forlaget Gyldendal nu slået en stor, fed pæl igennem, da de besluttede at udgive bogen ”Den danskeborgerkrig 2018-24”.

Jeg tror næppe, at jeg har læst en mere elendig bog end denne. Jeg anser mig selv for at have et meget åbent og liberalt sind. Jeg er villig til at acceptere selv meget vilde og fantasifulde plot. Denne gang er min grænse(løse) tolerance dog blevet godt og grundigt overskredet. Jeg er ikke i stand til at sige ret meget godt om denne bog, men lad mig i det mindste forklare, hvorfor denne bog skuffer så fælt.

”Den danskeborgerkrig 2018-24” begynder faktisk rigtigt godt. I den første scene, har Kaspar Colling Nielsen rigtigt godt fat i læseren. Danmark er gået i opløsning oven på finanskrisen, og der hersker totalt anarki i landet. Politikere og finansfyrster bliver gjort ansvarlige for sammenbruddet, og er nu jaget vildt. Læseren bliver, som det første, vidne til en offentlig henrettelse af en ung politiker. Scenen er meget stemningsfuld og halshugningen bliver beskrevet yderst intenst. Den dystre tone i de første kapitler minder meget om den verden, der beskrives i Max Brook's bog, ”World WarZ”. På dette tidspunkt havde Kaspar Colling Nielsen min fulde opmærksomhed.

Selv da han beskriver det dekadente rigmandsmiljø, hvor man betaler sig til evig ungdom for sig selv og sine husdyr, er jeg helt med. Faktisk synes jeg at det var en interessant vinkel i historien. Jeg accepterede også forfattetens fantasi om, at hunde kan lære at tale, når bare de lever længe nok. Det var langt ude, og bragte historien ind på et underligt sidespor, men dog acceptabelt. Det var nok på dette tidspunkt, at jeg begyndte at blive en kende skeptisk, og furerne i min pande begyndte at fremstå tydeligere end normalt. Havde Kaspar Colling Nielsen så bare bremset sine løbske fantasi her, så tror jeg faktisk, at jeg ville have fundet bogen mere interessant end gennemsnittet af de bøger, jeg ellers bliver præsenteret for. Desværre lod det til, at forfatterens syge fantasier havde fået frit løb, for det viser sig, at disse, evigt unge dyr, begynder at lide af de samme psykoser og depressioner som deres mennesker. Så da bjørnen Pia, som er indlagt på et nervesanatorium, opdager at hendes honning er blevet stjålet, og jagten på samme forsvundne genstand går ind, kan jeg simpelt hen ikke tage historien alvorlig længere.

Kæden hoppen dog helt af, da forfatteren beskriver, hvordan en hel jødisk familie skjuler sig for myndighederne i en smældfed kvindes røv. Der er ingen logik, intet tema og ingen mening i denne del af historien, der er en bizar karikatur af ”Anne Franks dagbog”. Og det var så her, jeg definitivt opgav at finde hoved og hale i ”Den danskeborgerkrig 2018-24”.

Jeg sidder tilbage med en masse modstridende følelser omkring denne bog. Jeg kan ikke bebrejde Kaspar Colling Nielsen, at han har skrevet bogen. Det har sikkert været morsomt i en eller anden grad, men jeg synes, det er synd for ham at han ikke har haft en kompetent redaktør, der har bremset denne litterære katastrofe, mens den endnu bare var et vanskabt fantasifoster. Historien er ikke levedygtig og burde aldrig have været bragt til verden. Den store synder er i mine øjne forlaget. I betragtning af, at vi alle bliver tudet ørerne fulde af, at det danske bogmarked er under pres, og at der ikke er råd til at udgive ret mange titler af nye, ukendte forfattere, er det en skandale at man ofrer energi og penge på en bog som ”Den danskeborgerkrig 2018-24”. Det er useriøst og deprimerende. Hvis denne bog er blandt det bedste der er skrevet i 2013, så ser det i sandhed sort ud for dansk litteratur.

Jeg har medlidenhed med forfatteren. Da forlaget lod denne bog gå i trykken,  ødelagde de samtidig Kaspar Colling Nielsens karriere som forfatter. Læserne vil huske denne katastrofalt dårlige bog, og mange vil med sikkerhed undgå udgivelser fra denne forfatter for fremtiden. Jeg forstår det simpelt hen ikke!!! Når man nu har været villig til at investere penge i en udgivelse, hvorfor har man så ikke ofret den nødvendige tid til rådgivning, korrekturlæsning og redigering? I stedet har udgiverne tilsyneladende bevidstløst accepteret en ejendommelig hybrid mellem ”World War Z”, ”Peter Plys” og ”Anne Franks dagbog”. Bogen giver ingen mening – men det gør forlagets prioritering så sandelig heller ikke!!!