Boganmeldelse - Lene Kaaberbøl (Det levende kød)

Klik her for at købe bogen

Gennemført! Det ord er det mest beskrivende, når talen falder på Lene Kaaberbøls roman 'Det levende kød'.

Handlingen foregår i Frankrig i slutningen af 1800-tallet. Hovedpersonen er Madeleine Karno, der er datter af en retsmediciner. I 'Det levende kød' bliver hun involveret i en række bestialske drab på unge kvinder. Alle kvinderne er blevet lemlæstet i underlivet. Politiet søger efter en sindssyg seriemorder, men Madeleine Karno forfølger en anden teori, som inden længe bringer hende ind i morderens søgelys.

Bogen er i den grad velskrevet. Sproget er gammeldags, uden dog at være så komplekst, at det bliver vanskeligt at forstå. Men det bidrager til stemningen og gør bogen meget svær at lægge fra sig. Med sin levende beskrivelse af det franske klasseinddelte hiraki fører Lene Kaaberbøl os ind i et miljø, der er så godt beskrevet, at det er som om alle ens sanser bliver aktiveret.

'Det levende kød' er anden bog i serien om Madeleine Karno. Første bog var 'Kadaverdoktoren', og den er lige så læseværdig som sin efterfølger. Begge bøger indeholder et fængende plot, der bør appellere til er bred læserskare. Vi har forbrydelsen og den efterfølgende opklaring for dem, der kan lide at læse krimier, men er man historisk interesseret, vil bøgernes detaljerigdom uvægerlig fascinere læseren.

Jeg giver 'Det levende kød' min varmeste anbefaling. Læs den og bliv forført - på fransk...
Lene Kaaberbøls hovedperson, Madeleine Karno er for Frankrig, hvad Conan Doyle's Sherlock Holmes er for England. Det glæder mit hjerte, at der stadig findes danske forfattere, der er i stand til at levere en spændingsroman på et så højt litterært niveau.

Boganmeldelse - Joakim Zander (Svømmeren)

Klik for at købe bogen.

”Håll ut Klaus! Den växer. Hoppas jag...” Det var det svar, jeg fik af Joakim Zander, da jeg, efter at have læst de første par kapitler af 'Svømmeren', gav udtryk for mine betænkeligheder omkring bogen.

Grunden til min skepsis var, at læseren blev præsenteret flere forskellige scenarier på ganske kort tid. Man skal et godt stykke ind i 'Svømmeren', før de forskellige menneskeskæbner bliver vævet sammen og danner et billede. Med andre ord er 'Svømmeren' en bog, der til at begynde med kræver tålmodighed af sin læser. Er det en dårlig ting? Ikke nødvendigvis. Ikke hvis forfatteren forstår at samle trådene på en interessant og logisk måde.

Lykkeligvis er Joakim Zander en sådan forfatter. Bogen udvikler sig løbende. Handlingen fastholder konstant læseren ved at føje nye problemstillinger det eksisterende spin af intriger. 'Svømmeren' er en handlingsmættet thriller, der handler om hvad der sker, når myndighedernes terrorprogrammer gå ud over uskyldige borgere. Hvor lang skal man gå for at beskytte hemmeligheder, der kan skade et lands omdømme? Temmelig langt, hvis man skal tro Joakim Zander. Desværre er der nok mere sandhed i denne bog, end de fleste af os bryder os om at tænke på.

'Svømmeren' er en rigtig pageturner. Så snart man har fået styr på persongalleriet i bogen, gribes man af handlingen. Men det er faktisk ikke det, der får bogen til at skille sig ud. Det, der virkelig viser Joakim Zanders kvaliteter som forfatter, er bogens klimaks. Mange bøger leverer en gennemarbejdet og actionmættet handling, men når de så kommer til klimakset, er det hele overstået på få sider. Læseren sidder tilbage med en utilfredsstillende fornemmelse af at være blevet snydt for den afslutning, som hele historien havde lagt op til. Det sker ikke i 'Svømmeren'. Joakim Zander giver sig god tid til at afslutte sin historie på en måde, der bedst kan beskrives som – perfekt! Hovedpersonerne har i løbet af historien fået malet sig op i et hjørne, men Joakim Zander giver os en afslutning, som både er actionmættet og yderst plausibel.

”Håll ut Klaus! Den växer. Hoppas jag...”
Du havde ret, Joakim! 'Svømmeren' udviklede sig til det jeg håbede på: En ægte fuldblodsthriller. Tak for oplevelsen...

Tak til Falcon fordi du lod mig anmelde 'Svømmeren' - K.E.

Boganmeldelse - Lars J. Østergaard (I lære som Gud)

Klik for at købe bogen på SAXO

Lars Østergaards bog 'I lære som Gud' handler om den skruppelløse medicinalindustri. Menneskeliv regnes ikke for noget, så længe resultatet kan ses på bankbogen. Det er et foruroligende indblik ind bag facaden på en industri, hvor der er så megen prestige og så enorme summer på spil, at enhver obstruktion bliver tromlet ned med hård hånd, koste hvad det vil.

Det er en underholdende bog, som desværre er temmelig overfladisk. Bogens persongalleri er meget lille, hvilket normalt er godt, da læseren så har mulighed for at knytte sig stærkere til de enkelte personer. Desværre virker personerne i 'I lære som Gud' meget upersonlige og klichéfyldte. Man kommer ikke rigtig ind under huden på dem. Desuden er måden de enkelte personer knyttes sammen på i bogen, baseret på lidt for mange usandsynlige tilfældigheder efter min mening. Ud over selve hovedtemaet, kører der også en sideløbende historie, hvor vi følger Line som har bedraget hjertelægen Ivar med medicinaldirektøren Jens. Line er en fuldstændig overflødig person at have med i bogen. I mine øjne ville det have været bedre, at udelade hende helt af historien og i stedet bruge siderne på at intensivere den virkelige historie – nemlig konflikten mellem Ivar som efterforsker dødsfaldene i Afrika på den ene side, og Torben og Jens som de skruppelløse profitjægere på den anden side. I stedet er Lines karakter med til at mudre historien til med ligegyldige oplysninger. Hun er på ingen måde en nøgleperson. De opdagelser hun gør, berettiger ikke til hendes tilstedeværelse i bogen.

Bogen er bestemt læseværdig, men jeg savner finesse og dybde. Der ligger en rigtig spændende historie gemt i bogen. Det er blot en skam at forfatteren ikke er i stand til at gøre den vedkommende og interessant for læseren. Jeg er ked af at måtte sige det, men 'I lære som Gud' kommer ikke til at holde mig vågen om natten, og den kommer slet ikke til at give mig onde drømme når jeg sover.